Forside | Spørgsmål og svar | Nyheder | Tilbud | Profil | Vilkår | Søgning | Kurv | Bestil | Dine favoritter | Kundelogin
Vis kurv

0 vare(r) i kurven 
I alt 0,00 DKK
Spørgsmål og svar

Her finder du svar på en række ofte stillede spørgsmål vedrørende GameRacer produkterne. Hvis ikke du finder svaret på dit spørgsmål, så skriv til os på info@gameracer.dk - så får du et hurtigt svar.

Hvad er Simracing?
Simracing står for Simulator Racing. Det betyder, at du kører racerløb i en simulator - dvs. via en computer, PlayStation eller Xbox. Du kan køre alene, mod dine venner, hvis I kobler jeres enheder sammen i et netværk, eller mod hele verden via internettet.

Hvilket udstyr skal du bruge for at køre simracing?
Du skal allerførst vælge om du vil spille på computer, PlayStation eller Xbox.

Dernæst skal du vælge, hvilket spil du vil bruge. Der er en lang række forskellige spil at vælge imellem til alle platforme.

Hvis du spiller på din computer kan du i nogle spil styre via dit tastatur, og på PlayStation og Xbox kan du styre via de standard 'controllere' der følger med maskinerne. Hvis du vil have en endnu bedre oplevelse af dit racerspil, skal du købe et sæt med rat, pedaler og gearskiftere. 

Hvis du vil have den helt rigtige racerfornemmelse når du kører skal du enten købe eller bygge et racersæde med stativ til at spænde dit rat og pedalerne fast på - f.eks. en GameRacer Elite eller en GameRacer Pro, der kan bruges til alle gængse rat/pedaler og spil til både computer, PlayStation og Xbox.

Det komplette sæt
Når du har et komplet sæt med computer, PS eller Xbox, et godt racerspil, rat og pedaler samt et godt racersæde, så kan du få en køreoplevelse, der er meget tæt på fornemmelsen af at sidde i en rigtig racerbil på en rigtig racerbane - det er rigtig Simracing!

Hvad kan du købe på GameRacer.dk - og hvordan vælger du det rigtige?
På GameRacer.dk kan du købe racersæder med stativ til rat og pedaler samt udvalgte modeller i rat og pedaler. Computer, PlayStation, Xbox og spil kan vi desværre ikke sælge dig. 

Du skal vælge GameRacer Pro, hvis du:

  • Vil spare ca. 500 kr. i forhold til GameRacer Elite.
  • Vil kunne tage ryglænet af, så stolen kan pakkes sammen uden at fylde.
  • Synes det er fint at sidde helt tæt ved gulvet.
  • Er for bred om bagdelen til at kunne være i det formstøbte Elite sæde.
Du skal vælge GameRacer Elite, hvis du:
  • Vil have et rigtigt formstøbt racersæde med god støtte i siden.
  • Er over 180 cm høj og gerne vil have god støtte i ryggen
  • Gerne vil sidde lidt højere over gulvet.
  • Kan være i et formstøbt racersæde med en indvendig bredde på ca. 40 cm.
  • Gerne vil give 500 kr. ekstra for at få det bedste.
Både Pro og Elite:
  • Kan bruges til Computer, PlayStation og Xbox.
  • Passer til alle gængse rat og pedaler.
  • Kan justeres så rat og pedaler passer til børn fra ca. 115 cm højde til voksne på op til ca. 200 cm.
  • Har samme slidstærke stærke kvalitetsstof og robuste metalstativ.
  • Lagerføres i Danmark med levering fra dag til dag.
OBS! Du kan købe sædeforhøjere, så Pro får samme højde over gulvet som Elite, men så er prisforskellen kun ca. 150 kr.

Se pakketilbud på Gameracer Elite her
Se pakketilbud på Gameracer Pro her

Valg mellem computer, PlayStation eller Xbox?
Det er meget individuelt, hvad man synes bedst om, så jeg vil afholde mig fra at give et bud på, hvad der er det bedste, men derimod fortælle lidt om fordele og ulemper ved de forskellige platforme - ud fra mine egne erfaringer og holdninger:

Computer - fordele
Hvis du har en computer med et godt grafikkort (separat grafikkort på min. 500 MB - gerne 1GB), et af de gode spil fra f.eks. svenske Simbin, et godt sæt rat og pedaler samt et godt racersæde, så får du (efter min mening) den mest virkelighedstro raceroplevelse man kan få.

Du har adgang til løbende opdateringer af baner, biler og spil - og du kan køre online race i den største danske simracing liga - DRL (Danish Race League), hvor der køres flere officielle mesterskabsserier.

Computer - ulemper
En af ulemperne ved at bruge computeren som platform er at det kan være lidt mere krævende at komme i gang, da installation og opdatering af spil, baner og biler godt kan drille lidt, hvis man ikke er en erfaren computerbruger (spillene fra Simbin er dog som regel lige til at gå til).

En anden ulempe er prisen - selvfølgelig afhængigt af om du har en computer, der er god nok i forvejen, eller om du skal købe en ny eller opgradere for at kunne spille. For at få en bedre oplevelse ved at køre på computer end på PS / Xbox kræver det at du investerer i et af de bedste rat på markedet (f.eks. Logitech G27 eller Fanatec), mens du godt kan få en udmærket oplevelse med et billigere rat til PS eller Xbox.

PlayStation / Xbox - fordele
Den helt store fordel ved PlayStation og Xbox er at der ikke er noget besvær med opsætning - du køber bare et spil, sætter det i maskinen, slutter rat og pedaler til og kører.

Der findes en lang række racerspil til både PlayStation og Xbox. Nogle af spillene har ikke så meget med egentlig simracing at gøre, men er bare underholdende bilspil. I spil som GranTurismo til Playstation og Forza Motorsport til Xbox kan du få samme oplevelse af racerbaner og biler som i de bedste spil til computer.

Du kan også køre online mod andre på både PlayStation og Xbox - og du kan få en god køreoplevelse uden nødvendigvis at købe det dyreste sæt rat og pedaler.

PlayStation / Xbox - ulemper

Den måde rat og pedaler reagerer på er (efter min mening) ikke helt så virkelighedstro som den oplevelse man kan få med de bedste spil til computer.

Der er ikke nogen officielle danske løbsserier med udgangspunkt i PlayStation eller xBox.

Du kan ikke løbende opdatere spillene med nye baner og biler, men må købe nye spil når de udkommer.

Har du andre spørgsmål, så skriv til os på info@gameracer.dk - skriv dit navn og telefonnummer i mailen, så kan vi ringe til dig, hvis dit spørgsmål kræver uddybning.

Søg på GameRacer.dk


 


Tilmeld nyhedsbrev



 
 

:::::: GameRacer.dk · Traco Racing ApS · Kirketoften 14 · 7130 Juelsminde · info@gameracer.dk · +45 31 92 01 14 · CVR: DK10023920 ::::::